Tips til din indsamling
Har du brug for inspiration til at komme i gang med din digitale indsamling? Vi har samlet et par gode råd til dig
1) Gør din indsamling personlig
En personlig beskrivelse af, hvorfor du netop samler ind til Børnehjælpsdagen er en god idé. Hvad er din personlige motivation for at starte en indsamling, og hvorfor synes du folk skal støtte netop Børnehjælpsdagen?
2) Del din indsamling, så flere ser den - og del den flere gange
Brug de sociale medier, du I forvejen benytter til at sprede det gode budskab til dine venner og bekendte. Ved at dele din indsamling flere steder kommer den længere ud at leve. Du kan selvfølgelig også sende linket til din indsamling via mail.
3) Husk at takke dem, der støtter
Når du får en donation på din side, er det en god idé at skrive en sød besked til den person, der har støttet din indsamling.
4) Gør det sjovt at støtte din indsamling
Det er sjovere at støtte din indsamling, hvis du sætter noget på spil. Du kan for eksempel lave en sjov udfordring eller få din arbejdsplads til at doble op, hvis du når målet.
5) Brug et godt billede
Husk, at folk i dit netværk i første omgang reagerer, fordi de kan genkende dig. Derfor er det en god idé at finde et godt billede til din indsamling. Det må meget gerne være personligt og noget, som er let for andre at relatere til.